Annonce

Annonce

Svar: Rutiner og dagpleje


20. november 2020

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)

Jeg kan sagtens forstå, at du bekymrer dig for, hvordan det skal gå med dagplejestarten. Det er en helt ny verden og det vil ntaurilgt være en ny hverdag, som både du og din datter skal vænne jer til. Jeg tænker dog, at det nok skal gå! :)

Du skriver, at "tidspunkterne for måltider i dagplejen, er ikke den rutine vi har herhjemme, og det vil være for meget at begynde at lave om på, så kort tid inden opstart". En måned er rigtig god til til at få ændret på jeres rytme, så det passer ind i dagplejens hverdag, så det vil jeg for det første anbefale dig at du gør.

Du skal starte med at vække din datter om morgenen, hvis ikke hun vågner af sig selv. Så I kommer op til den tid hver dag, som du regner med at hverdagen skal starte til januar. Det er dagens stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen. Derudover vil det være rigtig godt, at du forsøger at indføre de spisetider, som dagplejer oplyser, at hun har, og også indføre de puttetidspunkter, som din datter vil forventes at skulle følge i dagplejen. Det vil være rigtig godt, at du begynder at indføre dagplejens rytme nu, så din datter ikke samtidig med alt det nye pludselig også skal finde ud af en helt ny rytme.

Med hensyn til formiddagsmad, så vil det være rigtig godt at du som planlagt begynder at skære ned i mælkeindtaget her og tilbyder et mellemmåltid. Og ja, jeg tænker, at din datter naturligt vil spejle sig i de andre børn og det de gør. Så når de sidder sammen og hun oplever at det er sådan det er, så vil hun naturligt også begynde at spise mere på dette tidspunkt - især hvis hendes rytme allerede er sådan, at hun naturligt får formiddagsmad tilbudt her.

Det vil være betydeligt lettere for hende at tilpasse sig dagen i dagplejen, hvis I allerede inden har fået skabt en rytme som ligner dagplejens. Alt vil være nyt for hende. Det er en helt ny verden, nye børn, nye voksne som kommer og går, en ny omsorgsperson der tager sig af hende - og hun vil blive rigtig træt af alle de nye indtryk og stimuli, som hun får. Jo mere rytmen ligner sig selv, jo mere vil hun have overskud til at møde alt det ny og håndtere det. Hvis hun samtidig bliver ekstra træt, eller ikke kan sove fordi hun måske ikke er træt på det ...


Annonce

... tidspunkt, hvor de andre børn puttes, eller hun har svært ved at spise, fordi spisetiderne ikke passer osv. så vil det naturligt være endnu sværere for hende at håndtere alt det ny. Derfor er det godt, hvis I kan ændre rytmen hjemme og ikke vente til hun er startet.

Det er helt okay, at du har valgt at bibeholde den ekstra flaske, da din datter har været syg og du gerne har ville sikre hende den ekstra mælk. Stille og roligt vil hun dog gå fra 4 til 3 flasker i døgnet og de fleste børn vil i 10-12 måneders alderen faktisk trives med 2 flasker. Disse to flasker kan med fordel ligge aften og sen aften - og det betyder, at din datter faktisk ikke vil behøve flaske i løbet af dagen, når hun er i dagpleje - og dermed kommer I ud over din bekymring om at en anden skal give hende flaske. Hun kan få sine to flasker af dig derhjemme. Og i overgangsperioden kan hun evt. få en ekstra lille flaske om eftermiddagen, når du henter hende. Det kan være måden du giver hende lidt ekstra mælk på og måden I mødes på igen efter at have være adskilt hele dagen :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover skal hendes ernæringsbehov naturligt stilles via mere og mere rigtig mad og udgangspunktet bliver nu familiemaden. Hun må meget gerne få almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), stegte rødspættefileter, boller i karry.. hvad du nu kan finde på af retter, som I alle sammen kan spise. Hun skal også stadig have grød og mos, og den grød som du laver udelukkende til din datter skal stadig laves med fedtstof og modermælkserstatning, så det på den måde energiberiges lidt ekstra. Og til jul må hun få både and og flæskesteg, kartofler og brun sovs :)

Muligheden for at give hende variation og sikre hende næringstoffer nok, ekstra fedtstof osv. stiger altså gradvist netop nu - og det vil alt sammen være med til at gøre, at hun stadig får hvad hun har behov for, selvom hun er småtspisende og selvom du sætter hende ned i mælkeindtag :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen. Og har du brug for at vide, at hun får lidt mme imens hun er i dagpleje, så kan dagplejer give hende mme af kop til frokost, når de spiser sammen. Det vil være rigtig fint :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce